Orangutangerne

Hjem
Hjem

Fakta

Han 60 - 90 kg - Hun 40 - 50 kg
Parringstid: Året rundt. Antal unger: Normalt én, sjældent to.
Ungerne ammes i 2 - 3 år, men får i løbet af 1. leveår gennemtyggede frugter og grøntsager.

Menneskeaber

Orangutangen er en af menneskeaberne. Menneskeaberne er en gruppe af pattedyr, som har en stor hjerne, fremadrettede øjne og hænder der kan gribe om ting. Deres håndled, hofter og skulderled er meget bevægelige.
Kilde: 1way2directions.blogspot.com
Kilde: 1way2directions.blogspot.com
De bevæger sig derfor langt mere frit end de andre store menneskeaber og den lever det meste af sit liv højt oppe i trætoppene.


Gorillaen, chimpansen og dværg-chimpansen (pan paniscus), som også kaldes bonobo-aben,

tilhører også menneskeaberne. Orangutangen den eneste menneskeabe, der lever uden for Afrika. De afrikanske menneskeaber lever i flokke, men orangutang lever helt alene.


Udseende

Orangutangens øjne, ansigtsudtryk og den måde, den bevæger hænderne på, ligner mennesket meget. Dens navn betyder “skovmenneske” på malajisk. Orangutangen har en tynd pels med lange, rødbrune hår. Den er 125-150 cm høj. Hunnen vejer 30-50 kg, mens hannen vejer 50-90 kg. Orangutangens arme er længere end benene. Når armene hænger frit ned, når de ned til anklerne. Når orangutangen strækker armene ud til hver side, er de over 225 cm. Ligesom mennesker har orangutangen også negle i stedet for kløer. Orangutangen hænger og svinger i deres lange arme.

Orangutangens ansigt er nøgent. Voksne hanner har en fedtfold på hver kind og en strube sæk han puster op så han ser større og farligere ud.

Levesteder

OrangutanHabitat.gif
Kilde: Smithsonian National Zoological Park
Orangutangen lever i regnskovene på Sumatra og Borneo. Tidligere fandtes den også mange andre steder i Sydøstasien. Der findes to arter af orangutanger, én på Borneo og én på Sumatra. Navnet på orangutangen fra Borneo er Pongo pygmaeus og orangutangen fra Sumatra hedder Pongo pygmaeus abelii.


Borneo og Sumatra adskiltes for 1-2 millioner år siden. Borneo og Sumatra ligger i Indonesien. På øen Borneo lever der ca. 35.000 orangutanger og på Sumatra lever der ca. 7.000.
Orangutanger er det største pattedyr der lever i træerne, og kommer kun ned på skovbundne for at æde. Den lever alene. Hanner og hunner er kun sammen, når de parrer sig. Noget tyder dog på, at orangutanger på øen Sumatra er mere sociale. Her har man set 17 dyr sammen i kortere perioder.

Føde

Orangutangen bruger det meste af dagen, på at lede efter føde. De æder 400 forskellige slags planter.
Hvis der er et sted, hvor der er mange frugter, propper orangutangen sig, så meget den kan.
60% af føden er frugter som figner og mango. De sidste 40% af føden er blade, blomster, knopper, bark, honning, termitter, æg, fugleunger og firben. Den kan også tage mus og andre små pattedyr, men kød ser ikke ud til at være særlig vigtigt for den. De kan især lide den frugt, der kaldes for durian. Durian lugter forfærdeligt for mennesker, men det smager godt, og orangutanger elsker dem. Orangutanger skræller frugten, for at komme ind til det saftige kød. Orangutangen kan ikke svømme, så når den skal drikke, hænger den i en lian over en flod, og stikker en arm ned, for at hente vand op til munden. Den drikker også vand, der har samlet sig i blade og blomster og små hulninger i træerne.

Dagliv
Kilde: Reiseliv.no
Kilde: Reiseliv.no

Orangutangerne lever i træerne, hvor de bevæger sig fra gren til gren og fra stamme til stamme, og bruger fødderne ligesom hænder. Kun af og til hvis den skal krydse områder uden træer bevæger den sig ned på jorden. Hvis der er for stor afstand mellem grenene, sætter den grenen, som den står på, i svingninger, så den svinger hen mod den næste gren, den vil til. Orangutangens lange arme sætter den i stand til at nå fra et træ til et andet, men en gammel han som denne passer på ikke at klatre for højt op i mindre træer med tynd grene. Af og til mister orangutangen grebet og falder ned. Men den er meget stærk, så den kan som regel standse faldet ved at gribe fat i andre stærkere grene. I sjældne tilfælde rammer orangutangen jorden. Et sådant fald kan skade eller slå en unge ihjel, men de voksne slår sig kun lidt.

Orangutangen vågner ved daggry og forlader reden for at søge efter føde. Den vil besøge det samme træ igen og igen, indtil alle frugterne er ædt. Efter morgenmåltidet hviler den sig og om eftermiddagen begynder den igen at søge efter noget at æde, hvor den var om formiddagen, eller flytter til et nyt.

Opvækst
Kopi_af_COLOURBOX2486068.jpg
COLOURBOX2486068

En nyfødt orangutang er afhængig af moderen. Den kan ikke engang løfte hovedet. Men i løbet af et par uger lærer den at side oprejst og bruge hænderne. Når ungen er omkring tre måneder gammel, begynder den at æde bløde frugter samtidig med, at den drikker moderens mælk. Somme tider drikker ungen vand fra moderens mund eller smager på det, hun æder. Moderen begynder at afvænne ungen, når den er tre til fire år gammel. det vil sige, at ungen ikke længere får mælk hos hende. Afvænnings-perioden kan være meget hård for ungen, og den skriger op og bliver sur. I afvænningsperioden lære moderen ungen, hvad slags føde der findes i området, og på hvilken tid af året føden er der.
Ungen lærer også, hvor højt den kan klatre op uden risiko for at falde ned, hvordan den hurtigt skal svinge sig imellem træerne og om alle skovens lyde.

Nogle gange møder hunnen og ungen en gammel han, som undersøger hunnen for at se, om hun er klar til at parre sig. Når hunnen og ungen møder andre orangutanger, lærer ungen, hvordan den skal opfører sig over for andre.

Orangutang-ungen

En unge vejer omkring 1,5 kg, når den bliver født. Øjnene er åbne ved fødslen, og ungen lærer hurtigt at bruge fingrene til at gribe med, men den er stadig fuldstændig afhængig af moderen. Den lille unge har store øjne, et meget stort hoved og en meget tynd pels. Armene og benene er tynde, fordi musklerne først bliver større, når den begynder at klatre i træer.

Trusler

Orangutangen er truet, fordi de tropiske skove, hvori den lever, bliver fældet og ødelagt af skovbrande.
Orangutanger bliver også jaget for kødets skyld, og ungerne bliver fanget og solgt som kæledyr.
De tropiske skove bliver fældet, fordi mennesker vil bo i området. De bruger den tropiske skov til landbrugsjord, hvor de kan høste afgrøder. Eller de bruger måske jorden til deres husdyr. Store skovbrande har også ødelagt store dele af de tropiske skove. Når skovene brænder, dør dyrene, der lever i skoven. I nogle lande kan folk godt lide at holde små orangutanger som kæledyr. Når man vil fange en lille unge, skyder man første moderen. Det er en meget chokerende oplevelse for ungen, og det sker ofte, at den dør på grund af chokket. Mange mennesker synes, at små menneskeaber er søde. Denne lille chimpanse og orangutang holdes sammen som kæledyr er skyld i, at dyrene forsvinder fra naturen. De få unger der overlever, får et hårdt liv. Folk kan kun lide at holde dem som kæledyr, så længe de er små, men når en orangutang bliver større og stærkere, bliver ofte sat ud eller solgt til en dårlig zoologiske have. Orangutangen kan få mange af menneskets sygdomme. Det kan være et problem, fordi orangutangen ikke er vant til disse sygdomme og derfor bliver hårdere ramt, end vi gør.

Kilder:

www.verdensdyr.dk
http://da.wikipedia.org/wiki/Orangutang
www.denstoredanske.dk
http://www.natmus.dk/saer/mislink/uvmateriale/fraabe.htm
"Orangutang"; Stephen Brend