En dansk kvinde hjælper orangutanger

kilde:qi-global.com
kilde:qi-global.com
Lone Dröscher Nielsen er opvokset i Åbybro i Nordjylland og arbejdede tidligere som stewardesse i SAS inden hun blev optaget af projektet med at redde orangutanger.

I 2009 kunne hun fejre, at det var ti år siden, at hun åbnede dørene for forældreløse orangutangunger på orangutangcenteret Nyaru Menteng på Borneo i Indonesien.
"Da jeg startede for 10 år siden, håbede jeg på at lukke efter 10 år, fordi jeg troede, at vi havde vi fået løst alle problemerne med skovhugst"
Centeret var oprindeligt bygget til 100 orangutanger, men i dag er der over 600, så der er stadig et godt stykke vej igen.
Fra 2003 til 2007 væltede det nemlig ind med orangutanger, fordi mere og mere skov blev fældet på grund af palmeolieplantager

Orangutangerne er blandt de ti mest truede dyrearter i verden, og ifølge FN er der omkring 45.000 tilbage i verden. Deres hjemsteder i Indonesien forsvinder hurtigt, fordi skovene brændes ned, typisk for at gøre plads til oliepalmeplantager.

Filmen "Kvinden med aberne"

Lone fortæller i filmen "Kvinden med aberne", at hun mødte sin første orangutang i zoo, og at hun fik lov til at fodre den. Hun blev knyttet til orangutangen og rejste derefter til Borneo.
På Borneo oprettede hun et center til de orangutanger, der havde mistet deres mødre.
I 2008, hvor filmen blev optaget, var der 150 medarbejdere og mere end 600 orangutanger på centeret. Der var på det tidspunkt ikke plads på centret til flere orangutanger, så hun havde også orangutanger boende hjemme hos sig selv.

Kan bedre lide dyr end mennesker
Kopi_af_COLOURBOX2486068.jpg
colourbox2486068

"Jeg kan jo godt lide at hjælpe andre. Men hvis jeg bliver spurgt, så kan jeg bedre lide dyr end mennesker. De er mere ærlige, og så har dyr en ubetinget kærlighed... det er svært at få det fra voksne. De har altid en masse krav. Orangutanger stiller ikke krav" siger Lone Dröscher Nielsen.

Orangutanger reddet ud af forfærdelige skæbner

En orangutang blev holdt af skovhuggere og var vant til at drikke alkohol og ryge cigaretter. Andre orangutanger har ikke overlevet mødet med mennesker.
"Vi ser forfærdelig ting flere gange om måneden ude i palmeolieplantagerne, hvor orangutanger er blevet skåret i stykker med macheter eller brændt ihjel. Eller små babyer der er blevet traumatiserede, fordi deres mor er blevet slået ihjel for øjnene af dem"

Der er håb for orangutangerne

I 2005 stod de omkring 650 orangutangunger i Nyaru Menteng-reservatet i Borneo foran en usikker fremtid. Organisationen BOS (Borneo Orangutan Survival Foundation), som driver reservatet, stod pludselig uden finansiering og havde ingen penge til at fortsætte arbejdet med at redde de truede orangutanger.
”Det var en situation, hvor jeg pludselig så mit livs arbejde – omsorgen for orangutangerne – forsvinde mellem fingrene på mig. Jeg fik at vide, at der ikke ville være penge til at betale for mad og lønninger” siger Lone Dröscher Nielsen

Hun kontaktede WSPA (World Society for the Protection of Animals), som besluttede at hjælpe BOS ud af den økonomiske krise. Målet med hjælpen var at gøre BOS uafhængig af en enkelt donor. I 2009, efter en dedikeret indsats, lykkedes det.
Det glædede direktøren i BOS, Chris Williams, sig over:
”WSPA tog en helt særlig og innovativ tilgang til problemet, og med det har de været med til at sikre fremtiden for reservatet og flere tusinde orangutanger. Sammen har vi samlet nok penge ind til at købe 86.000 hektarer skov, hvor orangutangerne kan sættes i fri i naturen. Området kan huse op mod 200 orangutanger,” sagde han.

Lone Drøscher Nielsen kommenterer:
”Orangutangerne er stadig i krise, og deres skove bliver endnu ødelagt, men der er større viden om og opmærksomhed på situationen. Indonesiens regering har udpeget områder til nationalparker, hvor orangutangerne bliver beskyttet, og BOS har købt land og kan med WSPA's hjælp nu købe endnu mere land. Kan vi blive ved med at holde de områder beskyttet, vil orangutangerne ikke uddø. Alle, der har hjulpet os, har meget at være stolte over,” siger hun.

Nogle orangutanger kan sættes fri i området. Andre, som er for skadede til at vende tilbage til naturen, vil med tiden sættes fri på små øer. Øerne ejes af BOS, og på dem kan orangutangerne leve et liv, de trives med, samtidig som de ikke bliver overladt helt til sig selv.

Lone fortæller i sit nyhedsbrev november 2011:
"Det ser lovende ud med hensyn til udsætning af 16 vilde orangutanger fra centeret. Alt tyder på en genudsætning i begyndelsen af 2012."

Sygdom

Arbejdet med at skrabe penge ind til at holde centret kørende har været med til at gøre Lone syg.
"Den del af arbejdet er så stressende, og jeg har haft mange søvnløse nætter over det" siger hun. "- det er en kombination af stress og et nedbrudt immunforsvar".
Lone skriver i november 2011 et brev til "adoptivforældrene" i Danmark:
Længere tids sygdom har tvunget mig til at prioritere mit helbred og min tilværelse anderledes.
Jeg har derfor valgt at bruge en større del af min tid i Europa på at tale orangutangens sag og på at rejse midler til genudsætninger og opkøb af skovområder til orangutangerne fra Nyaru Menteng.
En vigtig del af at kunne redde vores ”orange fætre” er at rejse mere opmærksomhed på truslerne mod orangutangen som art. Beskyttelse af den eksisterende skov på Borneo samt arbejdet med at finde midler til genudsætning af orangutanger fra Nyaru Menteng er nu mit primære fokus.
Jeg planlægger blandt andet en rundtur i Danmark i foråret 2012, hvor jeg vil holde foredrag om mit arbejde på Borneo.

Red orangutangen

Red Orangutangen arbejder for at redde den udrydningstruede orangutang og dens regnskovshjem.
De skriver om sig selv:
"Vi redder vilde orangutanger, hvis regnskovshjem er blevet ødelagt, og vi rehabiliterer forældreløse orangutanger, som uden vores hjælp ville dø eller blive en del af den illegale handel med kæledyr. Det er vores mål at genudsætte så mange orangutanger som muligt i den fri natur, hvor de hører til.
Vi er helt afhængige af støtte fra adoptionsbidrag, medlemsgebyrer, fonde osv. for at kunne arbejde for at redde orangutangen og regnskoven. Omkring 6.000 orangutanger forsvinder hvert år, og uden vores fælles hjælp kan orangutangen være udryddet om bare 10 år.
Blandt de projekter for at redde orangutangen, som vi støtter, er danske Lone Dröscher Nielsens rehabiliteringscenter i det centrale Borneo. Lone og hendes arbejde med orangutangerne har af flere omgange været portrætteret på DR1 i dokumentaren Kvinden med aberne og den BBC-producerede dokumentarserie Lones aber. Ved at støtte os, støtter du Lone og hendes orangutanger."


kilder:
http://www.dr.dk/Dokumentar/Arkiv/Video/2008/1211131416.htm
http://www.redorangutangen.dk/
http://sondagsavisen.dk/2009/47/mor-for-600-orangutanger.aspx
http://www.wspa.dk/latestnews/2011/BOS-reddet-ud-af-oekonomisk-krise.aspx
"Regnskovens verden"; Jens Søndergård